Recruitment Process 664x363
 

Rekrutteringsprocessen

Når vi har en ledig stilling, slår vi et stillingsopslag op. Hvis du søger jobbet, svarer vi på din ansøgning så hurtigt som muligt. Hvis vi ikke har nogen ledige stillinger, som matcher dine kvalifikationer, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis din ansøgning og dit CV afspejler, at du er parat til at kaste dig over nye udfordringer, og at du ønsker at skabe vækst, og du har overbevist os om, at du muligvis er den rigtige kandidat til jobbet, starter vi rekrutteringsprocessen.

Vi er meget grundige i vores rekrutteringsproces, fordi vi gerne vil være sikre på, at vi er et perfekt match. Hvis du inviteres til en samtale, forventer vi også, at du er grundig og velforberedt. Husk, at 90 % af succes er god forberedelse.

Overvej følgende inden første samtale:

  • Hvorfor søger du dette job?
  • Hvordan kan du præsentere dig selv kort?
  • Hvad er dine styrker og svagheder i forhold til dette job?
  • Hvad kan du tilbyde JS Danmark i dette job?
  • Hvorfor stoppede du i dit tidligere job?
  • Hvordan bidrog du positivt til virksomheden i dine tidligere job (giv eksempler)?
  • Hvordan var dit samarbejde med tidligere kolleger (giv eksempler)?
  • Hvad er dine forventninger til løn?

Forbered nogle spørgsmål, som du gerne vil have, at vi svarer på. F.eks.:

  • Hvordan vil min arbejdsindsats blive målt?
  • Hvordan ved jeg, at jeg har succes?
  • Hvilke udviklingsmuligheder får jeg?
  • Hvilke karrieremuligheder har jeg?
  • Hvordan ser en normal arbejdsdag ud?

Til anden samtale:

  • Forbered spørgsmål, der afklarer eventuelle uklarheder fra den første samtale.
  • Forbered en liste med 2-3 referencer - fortrinsvis overordnede ledere fra tidligere job.
  • Få deres samtykke, og informer dem om, at vi måske ringer til dem.

Vi glæder os til at møde dig.