Sales & Business Controller

Ønsker du et analytisk og udfordrende job? Nyder du at arbejde med tal? Motiveres du af forretningsudvikling, optimering og rapportering? Så har du her muligheden for at kickstarte din karriere med et spændende job som Controller for JS Danmark!

Grundet vækst gennem de seneste par år og et ønske om fortsat at ekspandere søger JS Danmark A/S en disciplineret Sales & Business Controller. Stillingen er med direkte reference til vores Country Manager og med en forventning, om at du er i stand til at analysere de rigtige tal og støtte os i udarbejdelsen af strategiske salgsplaner for de kommende år.

Dine primære arbejdsopgaver:
• Support af alt salg og kvalitet i vores virksomhed
• Analyse af og forbedringsforslag til vores performance
• Sikring af kvalitet og overholdelse af deadlines i hele vores værdikæde
• Support af løbende optimering og vedligeholdelse af forretningsgange og processer
• Vedligeholdelse af og opfølgning på KPI’er
• Udarbejdelse af referater og handlingsplaner fra ledermøder

Vi forestiller os, at:
Du er en rutineret bruger af Office-pakken med stor erfaring i Excel. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.merc., økonom, ingeniør eller evt. nogle års erfaring som controller. Du har også de rigtige analytiske værktøjer i værktøjskassen og kan agere støtte til organisationen i hverdagen. Opgaverne spænder vidt og omfatter bl.a. opbygning og vedligeholdelse af rapporteringsmodeller, rapportering og en række ad hoc-analyser, som løbende vil udvikle sig. Du er frem for alt objektiv og har stor personlig integritet, ligesom du kan præsentere komplekse problemstillinger og tal på en simpel og forståelig måde – også i tidspressede situationer.

Personlige kompetencer
Som person er du selvstændig, struktureret og god til at formidle dit budskab. Du er positiv og har en proaktiv indstilling. Det er væsentligt, at du er analytisk anlagt, at du har et godt overblik, og at du kan håndtere stor kompleksitet.

JS Danmark
Vi tilbyder et spændende job med mange forskelligartede arbejdsopgaver hos en virksomhed i vækst. Du bliver en del af en topmoderne virksomhed, som værdsætter teamwork, og vores virtuelle univers gør det muligt at have hjemmearbejdsdage og stor fleksibilitet.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

 

Søg her

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Norup på tlf. +30218603 eller e-mail rin@jsworldmedia.com

JS Danmark A/S blev stiftet i 1993 og er en del af den internationale medievirksomhed JS World Media, som er repræsenteret i 9 lande og har mere end 450 medarbejdere. Læs mere om JS Danmark på www.jsdanmark.dk.