Gennemslagskraftig annoncesælger søges til hjemmekontor

Er du en ihærdig og dygtig sælger? Og giver det dig et kick at sætte en streg på tavlen og være et skridt tættere på at nå dit budget? Men er du samtidig et kæmpestort familiemenneske, som ønsker at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed? Så tag et kig her.

Lige nu har du hos JS Danmark mulighed for at udvikle din salgskarriere og samtidig sidde på eget hjemmekontor. Vi har en ambition om at tiltrække de dygtigste sælgere og samtidig tilbyde et setup, hvor du slipper for køreturen til arbejdspladsen. Dermed får du mere tid i hverdagen i et attraktivt 8-16-job.

JS Danmark A/S er en ambitiøs salgsvirksomhed, som er specialiseret i at lave Interaktive Brochurer baseret på co-branding. Det betyder at produktet er annoncefinansieret og omkostningsfrit for vores kunder.

Jobbet
Som annoncesælger skal du tilbyde og overbevise kunder om den mest optimale annonceløsning, som er med til at finansiere brochuren. Du arbejder med din egen kundeportefølje og bliver ansvarlig for egne projekter. Her er du i dialog med kunder på ledelsesniveau inden for forskellige brancher.

Helt konkret indebærer dette følgende opgaver:
• Annonceløsninger og salg til dine kunder via telefonen
• Indhentning af annoncemateriale og overholdelse af deadlines
• Et månedligt salgsbudget på 400.000 kr.

På sigt vil du få ansvaret for dine egne brochureprojekter, hvor du skal sørge for at afslutte opgaven og videregive projektet til vores kommunikationsteam. Det er derfor vigtigt, at du har en god forretningsforståelse og finder det naturligt at levere høj kvalitet.

Salgserfaring er at foretrække, men det er ikke et krav. Vi klæder dig godt på til opgaven og lægger vægt på kandidater, som kan skabe stærke resultater for os og vores kunder.

JS Danmark A/S
Du kan forvente at blive en del af en topmoderne virksomhed, som værdsætter teamwork. Derfor vil du hjemmefra komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i et virtuelt univers. Her vil daglig sparring, kontinuerlig træning og uddannelse finde sted.

I korte træk tilbyder vi følgende:
• Grundig og professionel onboarding
• Gode arbejdstider fra kl. 8-16 samt pt. kort fredag fra kl. 8-13
• En stabil grundløn samt en attraktiv projektafhængig bonus- og provisionsordning uden loft
• Arbejdsmaterialer til hjemmekontoret (vi leverer bærbar computer, headset, skærm osv.)
• Mulighed for dygtiggørelse i en professionel og seriøs virksomhed

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Søg her


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Nguyen på tlf. +87325000 eller e-mail kng@jsdanmark.dk.

JS Danmark A/S blev stiftet i 1993 og er en del af den internationale medievirksomhed JS World Media, som er repræsenteret i 9 lande og har mere end 450 medarbejdere. Læs mere om JS Danmark på www.jsdanmark.dk.